Hvem er vi
I Skåde Højbjerg dagtilbud er vi 9 integrerede institutioner for 0-6 år børnene. Vores fælles opgave er at sikre, at dit barn oplever de mest optimale læringsmiljøer for fællesskab, læring og udvikling og forældresamarbejdet.
I Skåde Højbjerg Dagtilbud ser vi i det faglige og pædagogiske arbejde på jeres barn sådan:
- At barnet bliver mødt som et selvstændigt menneske
- At barnet bliver mødt anerkendende, det vil sige at det som barnet har en intention om såvel leg og aktivitet bliver forstået af den voksne
- At de voksne møder barnet åbent, med interesse og med en positiv forventning
- At de voksne er ansvarlige for at børnenes lyst til leg og til udvikling af aktiviteter prioriteres
- At de voksne er opmærksomme på at sikre udviklende og spændende læringsrum for leg og aktiviteter
Uanset hvilken vuggestue og eller børnehave du vælger, kan du forvente at møde personale og ledelse, der er optaget af:
- at sørge for, at dit barn bliver en del af et barnefællesskab
- at skabe de bedste betingelser for dit barn sammen med jer som forældre
- at personalet er opdateret og vidende omkring, hvad der er bedst for at stimulere dit barn, så det trives og udvikler sig
I vuggestuen og børnehaven er personalet opmærksomme på dit barns udvikling ved:
- at give barnet omsorg og nærvær, uanset om dit barn er 1 eller 5 år
- at sikre tryghed og overgang fra hjemmet efter aftale med jer forældre.
- at vi arbejder vedholdende og systematisk på at styrke personalets faglighed endnu mere, så vi kan tilbyde alle dagtilbuddets børn de bedste og mest udviklende læringsmiljøer
Vi glæder os til at byde dig og dit barn velkommen.
Sidst opdateret: 2. juli 2024